Efter længere tids dialog og ansøgning, er det nu en kendsgerning at Royal Run kommer til byen som en del af vores jubilæums-årshjul. Løbet bliver afholdt den 09. juni 2025.
I samarbejde med organisationen bag Royal Run, Slagelse kommune og Korsør Atletik og Motion vil vi løfte opgaven til en festdag for vores by og kommune.
Korsør Erhvervsforening udtaler: ”I Erhvervsforeningen er vi stolte af, at det er lykkedes at få dette unikke og spændende løb til byen – og vi vil såvel fra Erhvervsforeningen som 600 års projektgruppen, arbejde hårdt og målrettet for at skabe den folkefest som sådan et konge-løb indbyder til, og hvor vi samtidig får stor mulighed for vise alt det byhistoriske og smukke natur frem og servicere løbsdeltagerne og gæster” udtaler formand for Korsør Erhvervsforening Jacob Stryhn.
Løbet her vil være blot et af flere aktiviteter og arrangementer på jubilæumsårets årshjul, som projektgruppen bag Korsør 600 år, har arbejdet med siden 2023.
Yderligere informationer om løbets afholdelse samt tilmelding, vil komme i nær fremtid.
https://www.royalrun.dk/vaertsbyer/korsoer/