Info-møde om udlejning af sommerhuse den 16. juli

Sommerhusudlejning

Korsør Erhvervsforening er gået aktivt ind i arbejdet med at få Korsør på landkortet for feriegæster. Ét af punkterne er flere sommerhuse til udlejning i Korsør og omegn.

På info-mødet kan du blive klogere på mulighederne for udlejning af dit sommerhus. Vi informerer om initiativet, og om hvordan du kan tjene lidt ekstra på dit sommerhus. Du kan også møde to eksperter, som guider dig i alt det, du skal være opmærksom. Du har naturligvis mulighed for at stille spørgsmål.

Bemærk! Du kan tjene 42.700 skattefrie kroner!
Det er bundfradraget for udlejning af dit sommerhus i 2021, når du lejer ud igennem et bureau. Dit sommerhus har godt af at blive brugt og med lidt planlægning, har du masser af mulighed for at bruge det selv i løbet af sæsonen.

Ønsker du inspiration til, hvordan du kan gøre dit sommerhus klar til feriegæster? Så deltag i info-mødet.

Tid og sted:

16. juli kl. 17-18
Glasværket
Norvangen 3D, 1. sal, Korsør

Har du spørgsmål til info-mødet, så send en e-mail til: sommerhus@korsoererhvervsforening.dk