Søndag aften varslede statsminister Mette Frederiksen (S) en delvis nedlukning flere steder i landet. Der skal styr på coronasmitten, sagde hun i en video på Facebook.
– Vi skal have bedre styr på smitten, inden det bliver selve juleaften. Det kommer til at kræve meget af os alle sammen igen, sagde Mette Frederiksen i en video på Facebook.
– Hvis vi generelt ser færre mennesker, så bliver det mere sikkert at kunne samle den nære familie, når det netop bliver juleaften.
– Vi bliver nødt til at spørge os selv: Skal vi ses? Og ikke – hvordan kan vi ses?
København, Odense, Aarhus samt en række kommuner i hovedstadsområdet og på Sjælland bliver ramt.
Der blev fra lørdag til søndag registreret 1745 nye coronatilfælde i Danmark. Det viste en opgørelse fra Statens Serum Institut.
Læs mere om det her: https://sn.dk/Danmark/38-kommuner-lukker-ned-Se-hvad-der-bliver-ramt-her/artikel/1390679