Erhvervsudvikling i Danmarks bedst beliggende ejendom

Man kan altid diskutere beliggenhed, men for direktør Sven Lyse fra Glasværket/Kodakhuset, er der ingen tvivl. Kodakhuset, lige ved motorvejen, Storebæltsbroen og Korsør station, har Danmarks suverænt bedste beliggenhed, når det gælder erhvervsejendomme.

-     Det har taget lidt tid, men nu er der heldigvis mange der har fået øjnene op for det vi har vidst hele tiden; at beliggenheden er i top. Ejendommen er, med undtagelse af et enkelt lejemål gået fra halvtom til næste fyldt, i løbet af godt et år, siger en tilfreds Sven Lyse.

De nuværende ejere købte Kodakhuset i 2015, og siden er det gået stærkt. Nu er der syv lejere, der repræsenterer både produktion, handel og håndværk, ud over en ingeniørvirksomhed. Diversiteten glæder Sven Lyse, for det giver et hus med masser af liv og virkelyst.

-     Vi kan også fremadrettet se mange muligheder i Kodakhuset. Vi ser med glæde frem til etableringen af den stort anlagte energipark, og den synergi hele området kan få. Jo flere der er i området, jo større udviklingsmuligheder og potentiale er der, mener Sven Lyse.

Det går godt i Korsør

Sven Lyse lægger ikke skjul på, at han er en glad mand, for det går godt i Korsør. Nye virksomheder med mange forskellige produkter, og med alt fra en-mands virksomheder til større organisationer, har fået øje på Korsør.

-     Vi mærker det tydeligt, og udviklingen i Kodakhuset viser det med al tydelighed. Korsør, og dermed også Slagelse kommune, er ”ramt” af vækst. Der er ny optimisme og mange mennesker, også en del yngre, der tager chancen og starter for sig selv. Det giver liv i byen, og vi er meget optimistiske, når det gælder fremtiden, konstaterer Sven Lyse.

Han imødeser med spænding den nye energipark i Korsør, for de nye naboer kan være med til at skabe øget interesse, også for det lokale erhvervsliv. Måske kan der oven i købet tænkes energimæssige løsninger ind, der kan Kodakhuset, der er en bygning på næsten 4.000 kvadratmeter, med en grund på 30.000 kvadratmeter.

-     Vi er, som en moderne virksomhed, med en moderne erhvervsejendom altid på udkig efter nye muligheder og nye partnere. Samtidig leder alle virksomheder efter flere grønne løsninger, så jeg håber der kan opstå synergi, mellem alle virksomhederne i området ved motorvejen, siger Sven Lyse.

Faktaboks

Branche: Udlejning
Navn: Kodakhuset
Adresse: Servicevej 6, 4220 Korsør
Telefon: 93 39 50 10 - Sven Lyse (Glasværket)
Website: www.nvec.dk / www.glasværket.dk